
Carl blev introduceret til kodning i 4. klasse – nu jagter han EuroSkills-triumf13.5.2025 14:07:51 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
21-årige Carl Lee Ladefoged bruger det meste af sin fritid på at træne frem mod EuroSkills 2025 i Herning, hvor han stiller op i kategorien IT Software Solutions for Business. Carl kan godt lide at sætte sig mål og arbejde frem mod dem. Sådan har han tidligere opnået sort bælte i karate, og nu er målet en podieplads til mesterskaberne i Herning.