
’Varme-Kinderæg’ ved Svanemølleværket sætter retning for fremtidens varmeforsyning2.4.2025 13:24:20 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
HOFOR arbejder på at forstærke og forny fjernvarmen i hovedstaden med store varmepumper, elkedler og varmelagre. Alle tre elementer bliver samlet i en moderne, nybygget energicentral som nærmeste nabo til et kommende teknisk museum på Svanemølleværket.