
Næsten 100.000 skoleelever løb for Børnelungefonden27.3.2026 12:10:55 CET | Team Rynkeby Fonden | Pressemeddelelse
Skolebørn fra hele landet snørede i dag løbeskoene og løb for at støtte Børnelungefondens vigtige arbejde med forskning og støtte til familier med børn og unge, der lever med alvorlige lungesygdomme. Det skete til det traditionsrige Team Rynkeby Børne- og Skoleløbet, som i år havde deltagelse af 95.000 børn på 396 skoler fra hele landet.



















