
Nu sker det: Tre ton tung kuppel hejses ned fra Rundetaarn på mandag8.1.2026 13:08:14 CET | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Nu er tidspunktet fastlagt: På mandag den 12. januar kl. 11 hejses den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn ned med kran for at få lagt nyt kobber på. Løftet tager under 15 minutter og kan opleves fra gadeplan uden for afspærringen, hvor forbipasserende kan følge med. Bemærk, at tidspunktet for nedtagningen kan ændre sig helt frem til mandag morgen kl. 8, da vind- og vejrforhold er afgørende for gennemførelsen.















