Babcock og Danske Flådeskibe udbygger det britisk-danske flådepartnerskab om fremtidige fregatter20.8.2026 16:00:47 CEST | Babcock International Group PLC | Pressemeddelelse
Forsvarsvirksomheden Babcock International Group (Babcock) og det danske flådekonsortium Danske Flådeskibe K/S (DFS) har underskrevet en samarbejdsaftale med henblik på at udvikle et fælles britisk-dansk industrielt samarbejde for potentielle nye fregatter til Søværnet. Aftalen, der blev offentliggjort på DALO Industry Days i Herning, bygger på en rammeaftale, der blev indgået mellem Babcock og DFS i begyndelsen af 2026. DFS består af OMT Group, Terma, PensionDanmark og Semco Maritime og blev oprettet med det formål at tilbyde en integreret dansk løsning til projektering, bygning og vedligeholdelse af Søværnets fremtidige fartøjer. Siden begyndelsen af året har Babcock og DFS undersøgt, hvordan Babcocks fregatdesign og internationale programerfaring kan kombineres med DFS’ danske industrielle kompetencer og infrastruktur. I samarbejdsaftalen fastslås det, at de to organisationer vil samarbejde om fregatløsninger samt om udviklingen af en fælles britisk-dansk industriel løsning til genn
















