Jysk festival bliver gratis for alle!16.6.2025 07:30:00 CEST | Adventure Danmark ApS | Pressemeddelelse
Sommersus i Bakkerne bliver gratis – alle er inviteret til folkefest i Bramslev Bakker ved Hobro! Festivalen byder på et rigt program med musik, kunst og kultur og præsenterer anerkendte kunstnere såsom Ida Corr, Lis Sørensen, Freja Kirk, L.I.G.A. og Emmelie de Forest samt talks med Jim Lyngvild, Simi Jan og Marie Bjerre. Derudover er der indvielse af Johnny Haugaards 450 meter lange kunstinstallation, Midgaardsormens Skind. Festivalen finder sted den 20. og 21. juni.