Via Ritzau - din kommunikationsplatform

Millioner af tons nylonaffald genereres årligt fra kilder som tøj og fiskenet. Forskere fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Teknologisk Institut, DTU og University of Porto, vil nedbryde nylonaffald ved hjælp af enzymer fra bakterier. ENCORE-projektet, ledet af professor Daniel Otzen, har modtaget 6 millioner DKK fra Novo Nordisk Fonden for at omdanne nylon til genanvendelige materialer.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har fundet en metode til at spotte den invaliderende lidelse Alzheimers, inden den udvikler sig til demens. Det kan være stort skridt på vejen mod nye behandlingsmuligheder.

Teknologien kan adskille de forskellige fibre i tøjet, så de kan oprenses og bruges igen.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny revolutionerende metode, kaldet triplex origami, til at manipulere DNA. De nye opdagelser åbner op for spændende nye muligheder inden for genterapi, nanoteknologi og meget mere.

I et nyt forskningscenter drømmer man om at gøre en forskel for patienter med f.eks. diabetes, fedtlever, nyrefibrose og åreforkalkning. Med DKK 60 millioner fra Novo Nordisk Fonden kan centerleder Professor Jørgen Kjems nu åbne et tværfagligt center for RNA-medicinforskning ved Aarhus Universitet, som over en periode på 6 år vil udvikle mere effektive typer af behandling af stofskiftesygdomme.

Det blev ph.d. Rune Petring Hasselager fra Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der trak sig sejrrigt ud af årets Ph.d. Cup i DR Koncerthuset. Han har fundet af, at det ikke er ligegyldigt, om man bliver bedøvet i en blodåre eller med gas.

Forskere fra Aarhus Universitet og Teknologisk Institut har udviklet en kemisk proces, der på én gang kan udskille glasfibre og en af epoxyens originale byggesten fra vindmøllevinger i en kvalitet, så materialerne potentielt kan indgå direkte i produktion af nye vinger.

Forskere fra Aarhus Universitet og Berkeley Laboratory har designet RNA-molekyler, der folder sig til firkanter, cylindere og satelliter på nanoskala, og har studeret deres 3D struktur og dynamik med avancerede nanoteknologiske metoder. I en artikel i tidsskriftet Nature Nanotechnology beskriver forskerne deres arbejde og hvordan det har ført til opdagelsen af regler og mekanismer for RNA-foldning, der vil gøre det muligt at bygge mere ideelle og funktionelle RNA-partikler til brug indenfor RNA-baseret medicin

New research suggests that a large portion of a diabetic's insulin dose is unlikely to work as expected. University of Copenhagen researchers have discovered that we have miscalculated insulin behavior for many years. The discovery provides a tool for developing better insulin preparations that are depended upon by millions of people worldwide.

En stor del af en diabetikers insulin-dosis virker sandsynligvis ikke som forventet. Det kan konkluderes af ny forskning fra Københavns Universitet. Forskerne har opdaget, at vi gennem alle årene har regnet forkert på, hvordan insulin opfører sig. Opdagelsen giver værktøjet til at udvikle bedre insulin-præparater, som millioner af mennesker er afhængige af.

Professor Jan Skov Pedersen fra Aarhus Universitet er blevet tildelt et æresdoktorat ved Det Matematiske og Naturvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Oslo.

Danske forskere har udviklet en ny og hurtigere teknologi, der kan bane vejen for en ikke-invasiv og meget tidlig diagnosticering af en lang række sygdomme hos mennesker, som vil gøre det muligt at behandle disse med et bedre resultat.

Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny og billig måde at nedbryde plastmaterialet polyuretan (PUR) til dets oprindelige bestanddele, som umiddelbart kan genanvendes til nye PUR-materialer – i stedet for at ende som affalds-deponi eller -forbrænding.

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde plastik, der produceres hvert år. Der må findes en løsning, mener professor Daniel Otzen, som med 57 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme nu kan åbne et center for plastikforskning ved Aarhus Universitet.

Novo Nordisk Fonden uddeler i alt 337 mio. kr. til seks erfarne forskere, der får mulighed for at fordybe sig i omfattende projekter inden for bæredygtighed og sundhed.

Et forskerhold fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt molekyle, der sætter sig på overfladen af SARS-CoV-2 viruspartikler. Derved blokeres viruspartiklernes mulighed for at trænge ind i vores celler og gøre os syge med covid-19.

Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De er modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på hjerterytmesygdomme, offentlig administration, kunstige celler, fluidmekanik og dansk-italienske arkæologiske udgravninger.

Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har i samarbejde med DTU udviklet en sensor, der kan bane vejen for et bærbart, pålideligt og frem for alt billigt system til detektion af ammoniak og andre gasarter i landbruget.

Kristine Kilså bliver prodekan for uddannelse og David Lundbek Egholm bliver prodekan for forskning på Faculty of Natural Sciences på Aarhus Universitet. Dermed er der sat et stærkt ledelseshold på det nye fakultet.

Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra Aarhus Universitet nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.