Entreprenørstop skal stoppe grov og hensynsløs social dumping i byggebranchen18.12.2024 11:32:27 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Alt arbejde hos en entreprenør og dens underleverandører på en byggeplads skal lukkes ned, hvis der gentagne gange bliver begået alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, uden at virksomheden eller entreprenøren retter op på det. Et nyt lovforslag om entreprenørstop styrker Arbejdstilsynets muligheder for at stoppe omfattende social dumping i byggebranchen.