UDSOLGT: EMMA SEHESTED HØEG FYLDER ROYAL ARENA IGEN14.11.2026 10:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Én aften var ikke nok. Nu står det klart, at Emma Sehested Høeg endnu en gang kan se frem til en fyldt Royal Arena, når hun lørdag den 6. marts 2027 vender tilbage for at genopføre sin anmelderroste koncert. Billetterne er blevet revet væk. Det officielle billetsalg startede fredag den 13. november kl. 10.00, efter at der havde været presales i løbet af ugen. Og allerede nu er de resterende billetter solgt. Der er oprettet venteliste HER. Efter den overvældende modtagelse af koncerten den 7. november var ønsket om at genskabe aftenen stort. Nu har publikum taget imod invitationen, og der er lagt op til endnu en aften i Emma Sehested Høegs univers. Emma: "Nu stopper I den underlyme….. Det er godt nok vanvittigt det her… Jeg sidder lige nu og griner over det. Det er total fantastisk altså. Os på scenen og publikum og holdet bag, skabte noget den aften som stadig sidder i min krop. En helt speciel energi som summer, en energi der både går op i luften og ned i jorden. Det gør mig så glad a



















