Unge over hele skandinavien går på gaden mod norsk olie16.1.2025 09:05:46 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Over hele Skandinavien demonstrerer unge torsdag formiddag mod de 53 nye olielicenser, som den norske regering tirsdag uddelte til olieindustrien på en konference i den norske by Sandefjord. Konferencen blev blokeret af aktivister, som krævede en akut udfasningsplan for olie. Dette budskab bliver nu støttet op af unge i Stockholm, Oslo og København, som kritiserer, at Norge ekspanderer olieproduktionen alt imens klimakrisen eskalerer, Californien står i flammer og Norden desperat har brug for grøn og pålidelig energi i en europæisk energikrise.