723.943 kroner til istandsættelse af kirke på Lolland30.4.2024 14:46:36 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet
Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Stokkemarke kirke på Lolland får tildelt 723.943 kroner fra puljen for 2024 i ministeriets kirkeistandsættelsesordning. Puljen giver mulighed for at få tilskud til at vedligeholde og istandsætte særligt bevaringsværdige kirker. Kirkeminister Morten Dahlin siger: ”Det er glædeligt, at Stokkemarke kirke på Lolland kan få glæde af ordningen. Danmarks gamle kirker er en vigtig del af landets kulturarv. Vi møder dem, når vi bevæger os rundt i det danske land, og de er vigtige fortsat at vedligeholde og istandsætte, så vi passer på og bevarer vores fælles historie til glæde og gavn for os alle og for kommende generationer.” 16 kirker får i år tilskud fra kirkeistandsættelsesordningen. De øvrige 15 modtagere er placeret over det meste af landet; en kirke på Ærø, to kirker på Fyn, syv kirker i Sydjylland og fem kirker i Midt- og Vestjylland. Nationalmuseet har vurderet de 16 kirkeistandsættelsesprojekter er st