
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
















