ØrneTV er tilbage med en ny sæson17.2.2026 07:30:00 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Nu blændes der op for DOF BirdLifes ØrneTV, der har Nordeuropas største rovfugle i hovedrollerne. Ørnehannen har netop friet med en gren til redebyggeriet, og hunnen har taget godt imod gaven. DOF BirdLifes Projekt Ørn har ligesom de foregående år helgarderet ved at sætte to web-kameraer op, så der kan komme billeder, uanset hvilken af to reder ørnene må vælge til deres familieliv.