
Kan mødet med litteratur styrke trivslen blandt læger på en hospitalsafdeling? Det vil forskere bag nyt projekt finde ud af6.11.2025 11:04:54 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Kan læsning og samtale om litteratur være en vej til at styrke trivsel og fællesskab på en arbejdsplads som et hospital? Ja, mener forskere fra Aarhus Universitet, som har undersøgt, om litteratur kan forbedre trivslen blandt læger på en afdeling på Aarhus Universitetshospital. De har nu modtaget omtrent to millioner kroner i støtte af Region Midts Kulturpulje til at udvide projektet.












