
DI: Vi skal investere massivt i digital suverænitet3.11.2025 05:55:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), kommer nu med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Europa sikrer sig teknologisk handlefrihed og robusthed. Digital suverænitet handler ikke om at kappe forbindelserne til tech-giganterne, men om politiske beslutninger om massive investeringer i kritiske teknologier samt regelforenklinger for virksomhederne, lyder det fra DI.

















