
Herbergs-direktør til regeringen efter foretræde: "Stop nu velfærdseksperimentet, før I lader kapitalfonde smadre herbergsområdet12.11.2026 09:15:25 CET | Hellebro | Pressemeddelelse
Regeringens bebudede aftale om udbud på herbergs- og bostedsområdet vil give kapitalfonde grønt lys til at underbyde og dermed smadre det selvejende herbergssystem og lade de mest udsatte hjemløse i stikken. Det var det klare og uforbeholdne budskab fra Eva Riedel, direktør for ungeherberget Hellebro, da hun i går var i foretræde for Folketingets Socialudvalg.
















