
Danmark blandt verdens førende på patenter – løfter eksporten med 105 mia. kr. om året23.12.2025 08:26:19 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Danmark er blandt verdens ti førende lande målt på patentaktivitet i forhold til BNP. Det fremgår af den årlige opgørelse fra den globale organisation for rettigheder og varemærker, ”World Intellectual Property Organization” (WIPO). Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, at virksomhedernes investeringer i såkaldte immaterielle rettigheder, der omfatter patenter, varemærker og designs, løfter Danmarks eksport med hele 105 mia. kr. om året, hvor særligt en række af de største danske industrivirksomheder skiller sig positivt ud.













