Stine Bosse takker af som formand i PlanBørnefonden efter 15 år6.5.2024 11:00:00 CEST | PlanBørnefonden
Efter 15 års dedikeret ledelse som bestyrelsesformand først for Børnefonden og derefter for PlanBørnefonden, efter fusionen af Børnefonden og Plan Danmark, takker Stine Bosse af ved det kommende ordinære bestyrelsesmøde i juni 2024. Bestyrelsen vil her konstituere sig med en ny formand. ”Jeg er stolt af, at PlanBørnefondens fundament og rækkevidde er stærkere end nogensinde før som én af Danmarks største børnerettighedsorganisationer. At drive en stor nonprofitorganisation kræver en høj grad af professionalisme og strategisk tæft, og det har organisationen i enestående grad bevist, at den kan. Derfor er det også det rette tidspunkt for mig at takke af,” udtaler Stine Bosse. Under Stine Bosses formandskab har PlanBørnefonden ikke alene opnået en rekordhøj indsamling på 474,1 millioner kroner i det seneste år – en vækst på næsten 200 millioner kroner siden 2019 – men har også sikret at 91,9% af disse midler går direkte til formålet. Dette er sket i en tid, hvor kriser verden over er blev