Ny stor indsats skal bekæmpe ulighed i musikbranchen28.10.2026 07:00:00 CET | Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling | Pressemeddelelse
Ulighed, mistrivsel og grænseoverskridende adfærd er fortsat store problemer i dansk musikliv. Nu samler en række virksomheder og organisationer sig om et nyt treårigt program, der skal nedbryde barrierer for deltagelse i musiklivet. Et centralt element bliver en ny branchecertificering, der skal forpligte deltagerne til at dokumentere deres arbejde for lige adgang. Målet er at skabe varige forandringer, så flere talenter får mulighed for at udfolde sig, og samfundet ikke går glip af ny musik, kunst og idéer.