Trumps våde drøm om Grønland er farlig for Grønland. USA's ambassadør bør indkaldes til samtale.7.1.2025 15:34:15 CET | Demokraterne - hele Danmark skal leve | Pressemeddelelse
Den kommende amerikanske præsidents søn Donald Trump Jr. er taget til Grønland. Donald Trump har også gentaget ønsket om, at Grønland bliver amerikansk og delt en video med en grønlænder (Timmy Toz Zeeb), som ønsker, at Grønland skal blive amerikansk. Det nye danske parti Demokraterne - hele Danmark skal leve værner om Rigsfællesskabet og opfordrer den danske regering til at indkalde den amerikanske ambassadør til en samtale, hvor det bliver slået fast, at Danmark ikke ser Trumps fremfærd som passende for en allieret stats kommende præsident. "Nu er nok nok" siger Theis Kaas Nielsen fra partiet.