
Velkommen til cykler i Aarhus bybusser25.6.2025 11:31:35 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 29. juni kan cykler komme gratis med i Aarhus bybusser, hvis der er plads i bussens flexareal. Med den nye mulighed bliver det lettere at kombinere cykling med kollektiv trafik som et godt alternativ til den solo-bilisme, der skaber stor trængsel på vejene i og omkring Aarhus. Der er dog ingen pladsgaranti for cyklerne, der deler plads med barnevogne, kørestole, rollatorer og andre buskunder efter et først-til-mølle-princip.