Djøf: Positivt med opblødning i lovforslag om universiteternes styring
11.4.2017 11:52:06 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Djøf noterer sig, at et flertal i Folketinget ønsker at øge Uddannelses- og Forskningsministeriets indflydelse på ledelse og styring af universiteterne. Men med en politisk aftale i dag den 11. april 2017 er der blødt op på ministerens oprindelige udkast til lovændringen, hvor uddannelsesministeren spillede en endnu mere central rolle i sammensætningen af universitetsbestyrelserne, og hvor ansatte og studerendes medbestemmelse var helt væk.
- Den endelige lovændring er derfor en klar forbedring i forhold til det oprindelige udspil, og det glæder Djøf, at ministeren har lyttet til de mange røster, der har peget på vigtigheden af, at dem, der er tættest på uddannelserne og forskningen også er med til at sætte den nye bestyrelse. I en tid, hvor tillidsforholdet mellem universiteterne og ministeriet lider under detailstyring og stadige sparerunder, er det en ændring, som er helt på sin plads, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.
Hun understreger, at det til gengæld er beklageligt, at bestyrelsen ikke konstituerer sig selv, idet formanden skal udpeges af et udpegningsorgan. Dertil kommer, at uddannelsesministeren har fastholdt sin ret til at foretage en endelig godkendelse af bestyrelsen/formanden.
- Det er forunderligt, at bestyrelsen fremover fratages muligheden for at vælge sin egen formand blandt de eksterne medlemmer. Det er en både unødvendig og beklagelig ændring. Djøf mener helt principielt, at armslængden mellem ministerium og universiteterne ledelse skal være så stor som mulig ikke mindst af hensyn til universiteternes virke som frie – og også kritiske – forskningsinstitutioner, fastslår Lisa Herold Ferbing og fortsætter:
- Armene bliver med den nye aftale nu noget kortere. Derfor må universiteterne også med rimelighed forvente, at den envejskommunikation og manglende lydhørhed over for de konkrete udfordringer, universiteterne står over for, fremover erstattes af reel dialog og inddragelse af alle relevante partere - herunder ikke mindst ansatte og studerende. Det er også på høje tid, at universiteterne får arbejdsro til at implementere de overordnede rammer, der kommer fra politisk hold. Så den kortere armslængde må og skal modsvares af et stop for detailstyring og overdreven indblanding i den omstilling, som universiteterne er godt på vej med.
Djøf bemærker, at loven skal evalueres efter senest to år, og vil derfor nøje følge konsekvenserne af loven, herunder ikke mindst realiseringen af de gode intentioner, som ministeren kom med ved fremlæggelse af lovudkastet.
Lisa Herold Ferbing træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til Torben Gross, pressechef i Djøf, tlf. 21 49 01 73.
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Ny Djøf-undersøgelse peger på ét konkret greb, der kan fremme lederes trivsel og resultater: Muligheden for sparring19.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er markant forskel på jobtrivslen hos ledere med og uden gode muligheder for sparring og lederkollegaer, viser ny undersøgelse fra Djøf.
Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer9.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsbilledet mod Danmark er netop blevet skærpet. Samtidig viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel, at mange virksomheder og organisationer mangler at omsætte det voksende trusselsbillede i Danmark til konkret handling. Håndteringen af den stigende trussel skal i endnu højere grad på ledelsesdagsordenen, lyder det fra ekspertpanelet.
Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Djøf viser en markant stigning i bekymringen for AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet. Særligt de studerende er bekymrede for, om der vil være job til dem, når de er færdige. Samtidig oplever et stort flertal af de erhvervsaktive, at AI gør deres arbejdsliv bedre.
Djøfs specialepris 2026: Årets vinderspecialer tager livtag med kunstig intelligens1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan AI understøtte politiets efterforskning af overgreb mod børn? Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens forårsager skade? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vinderne af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
