Problemer med medicin i restordre bør kulegraves
Der har i den seneste måned været historier fremme i medierne om patienter, der må gå forgæves, når de går på apoteket for at hente lægeordineret medicin. Apoteket har ikke kunnet skaffe medicinen, som har vist sig at være i restordre. Problemets præcise omfang er dog uvist, og årsagerne kendes heller ikke til bunds, hvorfor der er brug for en nærmere analyse. Det mener Danmarks Apotekerforening.
”Hvis vi skal have nogen mulighed for at finde løsninger på restordreproblemerne, har vi brug for at få belyst omfang, konsekvenser og årsager til, at der opstår svigt i forsyningen. Vi har brug for mere viden for at kunne pege på løsningerne,” siger administrerende direktør Anders Kretzschmar.
Foreningen har opfordret Lægemiddelstyrelsen til hurtigst muligt at foretage tilbundsgående analyser af problematikkerne om forsyningssikkerhed for medicin. Apotekerforeningen bidrager ifølge Anders Kretzschmar gerne til et sådant analysearbejde, som forventes gennemført i samarbejde med alle berørte parter i sektoren.
Danmarks Apotekerforening og medicinalgrossisterne advarede allerede i begyndelsen af året Lægemiddelstyren om, at man kunne konstatere en stigning i antallet af restordrer. Også Lægeforeningen udtrykte bekymring, og det var anledningen til et møde i Lægemiddelstyrelsen i maj måned med de involverede parter. Det er som en udløber af dette møde, foreningen nu anbefaler en større analyse af området.
Stigningen i antallet af tilbagemeldinger om restordrer på medicin er ikke kun et dansk fænomen. En række andre europæiske lande er langt hårdere ramt af problemet med manglende medicin og har været det i længere tid.
Når apoteket ikke kan skaffe den medicin, som lægen har ordineret, kan apoteket i langt de fleste tilfælde hjælpe patienten ved at bytte det præparat, som er i restordre, ud med et tilsvarende produkt - eller med hjælp fra lægen finde alternativer, indtil restordreproblemet er løst.
"Det skaber dog en utryg situation for patienterne og en tidskrævende procedure for apotekerne og resten af sundhedssektoren. Det er derfor, der er behov for at få analyseret situationen, så der kan findes løsninger," siger Anders Kretzschmar.
Kontakter
Kontakt: presseansvarlig Merete Wagner Hoffmann, tlf.: 27 73 21 85, e-mail: mwh@apotekerforeningen.dk.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Undgå ulighed i sundhed: Sæt medicinen på en abonnementsordning19.3.2024 01:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er helt urimeligt, hvis man som patient må droppe sin livsnødvendige medicin, fordi man ikke har råd. Apotekerne foreslår en abonnementsordning i medicintilskudssystemet, så man kan vælge at fordele udgiften jævnt over året og undgå de store spring i egenbetalingen.
Apoteker advarer mod ulovligt salg af Wegovy11.3.2024 11:29:06 CET | Pressemeddelelse
Man bør holde sig langt væk fra receptpligtig medicin, der ulovligt bliver solgt uden om apoteket. Man aner ikke, om det virker, og i givet fald hvordan.
Apoteket er blevet borgernes foretrukne vaccinationssted15.1.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udløber tilbuddet om gratis vaccination mod influenza og covid-19. Apotekerne har på 3,5 måned givet 1.055.000 vaccinationer svarende til næsten halvdelen af alle vaccinationer i risikogrupperne.
Husk at forny recepten inden juledagene20.12.2023 10:25:09 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner landet over skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle dage mellem jul og nytår. Apotekerne opfordrer til, at man tjekker sine recepter inden jul – og hvis man glemmer det, og recepten er udløbet, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Apotekerne har rundet 1 mio. vaccinationer6.12.2023 12:16:17 CET | Pressemeddelelse
Landets apoteker har indtil nu givet 1 mio. gratis vaccinationer mod influenza og covid-19 til personer i risikogrupper, og 75 pct. af alle over 65 år er vaccineret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum