Greenpeace Danmark

Greenpeace: Politisk akutpakke for Vejle Fjord er en tåre i havet

Del

Greenpeace er glade for det politiske fokus på Vejle Fjord, men er stærkt kritiske over for aftalen, der ikke sikrer en genoplivning af Vejle Fjord eller resten af Danmarks havmiljø.

© Rie Nielsen / Greenpeace

Godt en måned efter at Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund stod for en begravelse af Vejle Fjord, er der indgået en bred politisk aftale, hvoraf der som en “akutpakke” øremærkes 71 millioner kroner til at få kvælstofudledningen ned i Vejle Fjord og Limfjorden. 

Midlerne giver mulighed for at opkøbe 400 hektar landbrugsjord ved Vejle Fjord, hvilket ifølge Miljøministeriet kan sænke 24 tons af kvælstoudledningen fra land.

Greenpeace er glade for, at der er politisk fokus på Vejle Fjord, men er stærkt kritiske over for aftalen, der ikke sikrer en genoplivning af Vejle Fjord eller resten af Danmarks havmiljø.

Kommentarer fra Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace (mobil: 29294875): 

“For en måned siden begravede vi Vejle Fjord. Nu bliver der givet en håndsrækning til både Vejle Fjord og Limfjorden. Det er dejligt, og det viser at det folkelige pres virker. Men det sikrer desværre langt fra genoplivningen af Vejle Fjord.”

“Akutpakken er i det store billede en tåre i havet. Den her aftale løser ikke engang en hundrededel af den reduktion, der skal til for at få livet tilbage i Danmarks fjorde og søer. Vores hav har ikke brug for symbolske akutpakker, men at vi stiller krav til, hvor meget landbruget må forurene."

Fakta: 

1) Aftalen lever ifølge Miløministeriet en årlig effekt på 24 tons kvælstof til Vejle Fjord. En analyse fra SDU fra 2022 viser at der skal ske en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 280 ton. Dermed leverer aftalen cirka 8,5% af den nødvendige reduktion.  

2) Af aftaleteksten fremgår reduktioner med en årlig effekt på op til 93 ton kvælstof. Derudover afsættes der penge til helhedsprojekter til opkøb af arealer og anlæg på i alt 184 mio kr. Reduktionsbehovet frem mod 2027 er ca. 20.000 tons

Ifølge Greenpeaces beregninger kan aftalen i alt levere 0,25% af de nødvendige reduktioner.

Fotos fra begravelsen af Vejle Fjord kan hentes HER

Nøgleord

Kontakter

Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark

Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Tlf:+45 29294875christian.fromberg@greenpeace.org

Greenpeace Danmark

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream. 

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Miljøorganisationer i samlet front: Hejre-feltet skal stoppes26.4.2024 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse

Energistyrelsen har netop givet det britiske olieselskab INEOS tilladelse til udbygning og indvinding af det endnu uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen, ca. 300 kilometer fra den jyske vestkyst. Tilladelsen betyder, at INEOS frem til 2047 må trække ny olie og gas op af den danske undergrund. Miljøorganisationerne Fossilfri Fremtid, Greenpeace og Plastic Change kalder tilladelsen for ustrategisk og skadelig for både klima og miljø. Den går stik imod de danske hensigter om at stoppe den globale jagt efter olie og gas, og måden den er tildelt på - uden nogen form for politisk stillingtagen - er højest kritisabel. Klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Helene Hagel, udtaler: “En tilladelse til at trække ny olie og gas op af undergrunden på dette tidspunkt i historien, hvor verden allerede kæmper med ekstreme oversvømmelser, brande og tørke, er helt ude at trit med virkeligheden, stik imod al sund fornuft og stik imod al klimavidenskab. Der er absolut ingen plads i CO2-regnskabet til at åb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye