Millioner til forbedring af vandkvaliteten i østjyske fjorde
Gudenåkomitéen har i samarbejde med en række kommuner i Midt- og Østjylland ansøgt om fire millioner kroner til at forbedre vandmiljøet
Det haster med at gennemføre de nødvendige indsatser for at forbedre vandmiljøet i Randers Fjord og en række andre fjorde.
Derfor har Gudenåkomitéen i samarbejde med de såkaldte vandoplande Randers Fjord, Djursland, Horsens Fjord og Aarhus Bugt søgt Miljøministeriet om fire millioner kroner til faciliterende indsatser, der på sigt skal forbedre vandmiljøet i de lokale fjorde.
Det er nemlig vigtigt, at der handles, og formand for Gudenåkomitéen, Rune Kristensen, understreger, at der er klarhed over, hvad der skal til.
- Vi ved hvor langt størstedelen af den næringsstofudledning, der er hovedårsagen til den dårlige tilstand i vandmiljøet, kommer fra, og vi kender den samfundsøkonomisk billigste måde at gøre noget ved det. Derfor skal vi sætte turbo på indsatsen med at fjerne kvælstof, for det kan kun gå for langsomt med at forbedre tilstanden i de danske fjorde og kystområder, siger Rune Kristensen.
Vigtigt samarbejde
Gudenåkomitéen arbejder med en samlet plan for Gudenåen og Randers Fjord, hvor flere indsatser samtænkes for at opnå en klimarobust ådal, som også er et kerneområde for friluftsliv med flere naturoplevelser, rent vandmiljø og en ren Randers Fjord.
En udbygning af samarbejdet om at forbedre vandmiljøet er en vigtig del af det arbejde, og da de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord længe har samarbejdet om vådområde- og lavbundsindsatsen, er det oplagt, at de 4 oplande nu samarbejder om at søge tilskudsmidler til at intensivere indsatsen.
Ikke mindst fordi flere af kommunerne også har arealer i oplandet til Horsens Fjord samt Djursland og Aarhus Bugt, hvilket gør det nemmere for kommunerne at hjælpe hinanden på tværs af vandoplandene.
Nøgleord
Kontakter
Rune KristensenFormand for Gudenåkomitéen og VandOplandsStyregruppen for Randers Fjord
Tlf:30 69 71 95Rune.kristensen@silkeborg.dkMorten Horsfeldt JespersenGudenåkomitéens Sekretariat
Tlf:20 51 75 50mhj@silkeborg.dkDaniel LindvigandOplandsStyregruppe for Randers Fjord
Tlf:87 87 55 20dlin@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Karup-Kølvrå indvier sammenhængende indsats13.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 25. maj fejrer Karup Kølvrå afslutningen på en flerårig sammenhængende indsats, der har bragt de to byer tættere på hinanden, skabt nye oplevelser, styrket identiteten og lokalsamfundet.
Skattejagt og skæggede drager i regnskoven2.5.2024 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle sejl sættes til, når Hald Ege Miniregnskov fejrer sit 20-års jubilæum i en hel uge med bl.a. en skattejagt for børn søndag den 12. maj.
Viborg Kommune henter ny chef i Thisted30.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Susanne Tjørnelund Meisner medbringer ledelseserfaring på højt niveau, når hun den 1. juni indtager rollen som ny chef for Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune
Ulrik Wilbek indvier skovbegravelsesplads syd for Gl. Hvam30.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det muligt at få sin urne nedsat på en skovbegravelsesplads i Viborg Kommune
Viborg Kommune præsenterer ny kultur- og eventchef29.4.2024 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver lokalkendte Henrik Zacho, som fremadrettet skal stå i spidsen for kultur og events i Viborg Kommune, når han tiltræder som ny kultur- og eventchef den 1. juni 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum