LEGOLAND Billund

LEGOLAND® åbner blomsterbutik med LEGO® blomster

Del

I dag åbner LEGOLAND® deres nye LEGO® blomsterbutik Florist, som samtidig er verdens første LEGO® butik med en blomsterudgave af konceptet Pick and Build med 25 unikke LEGO® elementer.

På denne fine forårsdag, fredag den 10. maj, åbner LEGOLAND® officielt en helt ny blomsterbutik, Florist. Her kan parkens gæster opleve flotte udsmykninger af LEGO® blomster både ude og inde. Flere steder i parken kan man allerede opleve Pick and Build konceptet, hvor man kan blande sine egne LEGO® klodser, men Florist er det første af slagsen med blomster.

I butikken møder man ikke kun masser af flotte blomsterudstillinger, den indeholder også hele sortimentet af LEGO® Botanical og LEGO® Creator, som gæsterne kan købe og tage med hjem og bygge. Butikken er desuden det første og eneste sted i verden, der byder på et Pick and Build blomstersortiment bestående af 25 unikke LEGO® elementer. Her kan parkens gæster slippe fantasien løs og blande LEGO® til at bygge deres helt egne unikke LEGO® blomster.

- Vi har virkelig set frem til at kunne byde gæsterne indenfor i vores nye, flotte LEGO® blomsterbutik, Florist. Den farverige butik emmer af sommer og skiller sig lidt ud fra vores andre butikker i LEGOLAND. Vi glæder os til at se gæsterne bygge masser af farverige blomster med verdens første Pick and Build i blomsterudgave, siger Niels Birkelund Hansen, Retail Director i LEGOLAND.

Blomsterbutikken åbner i det gamle Name On It i LEGOREDO® Town, der i stedet er flyttet ned i Knights Kingdom.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye