Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse inviterer de mindste til ’En dag på dyreinternat’

Del

Dyre- og Naturskolen inviterer de mindste til at bruge ’En dag på dyreinternat’ i Århus. Tilbuddet er gratis og giver børn i alderen 3-12 år mulighed for at besøge dyreinternatet og blive klogere på dets beboere.

Dyre- og Naturskolen i Århus er et undervisningstilbud til skoler og institutioner, og sidste år var der 470 børn igennem forløbet. Her ses et forløb i tipien.
Dyre- og Naturskolen i Århus er et undervisningstilbud til skoler og institutioner, og sidste år var der 470 børn igennem forløbet. Foto: Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Beskyttelse.

Dyrevelfærd er også for børn. I hvert fald hvis det står til Dyrenes Beskyttelse i Århus, der med deres tilbud Dyre- og Naturskolen inviterer børn til ’En dag på dyreinternatet’ – helt gratis.

Gennem en tur rundt på dyreinternatet lærer børnene om omsorg og pasning af dyr, dyreredning og samarbejde, som tilsammen skaber øget empati til glæde for både dyr og børn. Forløbet er lavet til børn i alderen 3-12 år.

- Hvis vi allerede fra barnsben får en forståelse for, hvordan dyrene kommunikerer, og hvad de fortæller os, kan det præge os mennesker hele livet. Det gælder både kæledyr såvel som vilde dyr i naturen. For alle dyr har behov, som de fortæller os om, hvis bare vi ’lytter’ godt efter, siger Bue Kjær Monrad, projektleder for Dyre- og Naturskolen.

Dyre- og Naturskolen i Tranbjerg er et undervisningstilbud til skoler og institutioner. I alt var 470 børn igennem forløbet i 2023.

Opgavehæfte, kattebesøg og dyrlægeklinik

Forløbet tager sin begyndelse i den store tipi, som står ved siden af dyreinternatet. Først udveksler børnene deres egne erfaringer med dyr, og de lærer forskellen på vilde arter og kæledyr. Herefter får børnene udleveret et opgavehæfte, som de i løbet af dagen udfylder sammen med den underviser, de følges med. Opgavebogen kan børnene tage med hjem, når dagen er slut, og på den måde fortsætte samtalen om dyrene derhjemme.

- Det er tydeligt, at det kan noget helt særligt, at vi inviterer børnene indenfor på internatet, hvor de får lov at interagere med dyrene og opleve, hvordan dyrene kommunikerer med os og med hinanden. Det giver en anden forståelse af dyrenes verden, som man ikke kan få i et klasselokale, siger Bue Kjær Monrad.

I løbet af dagen kommer børnene både ind til kattene, kaninerne og ud i naturen. De får også lov at kigge ind på dyrlægeklinikken.

Dyre- og Naturskolen er drevet af Dyrenes Beskyttelse med en fastansat projektleder og fem frivillige til at stå for den daglige drift. Initiativet får økonomisk støtte fra QATO Fonden, Friluftsrådet og Karen Krieger-Fonden.

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Om Dyrenes Beskyttelse

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye