Danmarks Idrætsforbund

DIF-formand: Bevar fokus på leg og læring i børneidrætten

Del

Hans Natorp opfordrede fra talerstolen til DIF Årsmøde til at huske, at legen og glæden ved idræt skal være det bærende for alle børn og unge. Derudover var der også ros til de frivillige kræfter, der er motoren bag de historiske medlemstal.

Hans Natorp mindede om det store ansvar, der følger med at være Danmarks største børne- og ungeorganisation.
Hans Natorp mindede om det store ansvar, der følger med at være Danmarks største børne- og ungeorganisation. Fotokredit Lars Møller

Det var en glad DIF-formand, der lørdag tog scenen til den årlige beretning. 2.076.213 viste de rekordhøje medlemstal i DIF-idrætten for 2023, og med 875.000 af dem i alderen 0-18 år cementerer det pladsen som Danmarks største børne- og ungeorganisation.

Men den status forpligter, og derfor var der også en opfordring til at huske den rolle, idrætten spiller i at fremme trivsel og udvikling for børn i alle aldre og på alle niveauer.

”Det glæder mig, når blandt andre en af vores fremmeste atleter, Viktor Axelsen, bruger sin position til at råbe trænere og forældre op. Vi skal bevare fokus på leg og læring så længe som muligt. Derfor er vores klare anbefaling, at man giver plads til sen specialisering, fokuserer på udvikling frem for resultater og ikke offentliggør ranglister for udøvere under 13 år,” sagde Hans Natorp med henvisning til DIF’s anbefalinger på konkurrenceområdet.

Flere end 20 forbund er allerede i gang med at ændre på f.eks. banestørrelser, stævnestrukturer og aldersgrænser til turneringer. Alt sammen med det formål at styrke trivsel og udvikling hos vores børn og give dem lyst til at blive endnu længere i idrætten.

Frivillighed under forandring
Derudover kom talen også forbi de forskydninger blandt de frivillige, som mange foreninger oplever i disse år med at flere ønsker at binde sig til klart definerede og begrænsede opgaver. En udvikling, der bekræftes i de seneste undersøgelser af frivilligheden fra DIF og DGI:

”Mere end hver fjerde af vores foreninger forventer ikke at kunne tiltrække tilstrækkelig med frivillige og have overskud i hverdagen til at kunne udvikle foreningen. Dét skal vi have gjort noget ved. Vi har det seneste år skaffet os meget ny viden om frivillighed inden for idrætten, og den skal vi nu have omsat til endnu flere handlinger, der kan supplere den lange række af tiltag, som vi allerede har sat i gang,” sagde Hans Natorp, inden de flere hundrede deltagere i årsmødet rejste sig og anerkendte alle de frivillige en stor applaus.

Beretningen er vedhæftet i sin fulde form.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Foreninger på tværs af Aalborg og Jammerbugt skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark15.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til klynger, og hen over kommunegrænsen mellem Aalborg og Jammerbugt skal Vestbjerg IF, Biersted IF og IF Fremad Nørhalne samarbejde om at udvikle deres idrætsmiljøer på tværs af deres flerstrengede afdelinger

Nyt foreningssamarbejde: Lokale foreninger i Rudersdal og Furesø skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark15.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Rudersdal og Furesø skal FC Holte, Farum-Holte Volleyball og Holte IF Håndbold samarbejde om at udvikle deres idrætsmiljøer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye