PwC

Danske C25-selskaber har øget omfanget af deres frivillige skatterapportering

Del

I de seneste fem år er der sket en stor stigning i C25-selskabernes frivillige skatterapportering. Selskaberne har øget deres transparens på tværs af ni parametre indenfor skatteområdet med mindst 50 %. Det viser PwC’s analyse af C25-selskabernes rapportering om skat 2024.

Susanna Bjerrum Poulsen, partner og skatteekspert i PwC
Susanna Bjerrum Poulsen, partner og skatteekspert i PwC

PwC’s analyse ‘C25 Tax Transparency’, der undersøger C25-selskabernes skattetransparens på en række parametre, konstaterer en betydelig stigning på alle områder siden 2019. Inden for tax governance er der således sket en markant fremgang i antallet af virksomheder, der har fået godkendt en skattepolitik af bestyrelserne, og flertallet af virksomhederne har implementeret systemer til at håndtere skatterisici. Når det kommer til transfer pricing og skattelylande, giver samtlige C25-selskaber i år oplysninger på disse områder. Analysen viser også en stigning i virksomhedernes oplysninger om skatteincitamenter. Disse oplysninger offentliggøres primært i skattepolitikker, men et stigende antal selskaber inkluderer desuden oplysningerne i årsrapporten.

“Det er glædeligt at se, at stadig flere selskaber arbejder med transparensen i deres skatterapportering. Den øgede transparens på skatteområdet viser, at flere af de danske virksomheder har forpligtet sig til at skabe en større transparens i deres skatteforhold,“ udtaler Susanna Bjerrum Poulsen, partner og skatteekspert i PwC.  

Analysen viser endvidere, at flere virksomheder nu følger retningslinjerne for CbC-rapportering (land-for-land-rapportering). Der er også en stigende mængde virksomheder, der offentliggør deres samlede skattebidrag (Total Tax Contribution) og beskriver de væsentligste forhold, der påvirker deres effektive skatteprocent (ETR). 

Stadig flere anbefalinger og lovmæssige tiltag skubber på udviklingen
Susanna Bjerrum Poulsen ser udviklingen som et resultat af den bølge af anbefalinger og lovgivningsmæssige tiltag, der er skyllet ind over selskaberne de seneste år, og som har til formål at fremme transparens på skatteområdet: 

“Internationalt har anbefalingerne fra Global Reporting Initiative (GRI), World Economic Forum, sammen med andre internationale organisationer som UN-PRI og B-Team etc. fremmet transparens i skattespørgsmål, og de fortsætter med at sætte standarder på området,” forklarer hun. 

På europæiske niveau bliver implementeringen af EU-direktivet om offentlig land-for-land-rapportering (CbCR) obligatorisk for regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere, hvilket også har været med til at præge dagsordenen for skattetransparent. 

“Danske virksomheder har en kompleks opgave i at navigere i nyere regulering på området og skal balancere deres ambition om øget transparens med den kompleksitet, som nye internationale standarder og regler medfører. Det er ikke en nem opgave, men flere og flere virksomheder lægger energi og kræfter i at udvikle og fremme frivillig skatteindberetning,” understreger Susanna Bjerrum Poulsen og fortsætter:  

“Såvel lovændringer som de internationale anbefalinger kombineret med den bredere bæredygtighedsdagsorden medvirker til, at virksomhederne forbedrer deres skattemæssige rapportering. Den igangværende debat om samspillet mellem bæredygtighed og virksomhedernes skattebidrag til offentlige midler vil sandsynligvis også intensiveres, efterhånden som de øgede krav til bæredygtighedsrapportering træder i kraft.” 

Om undersøgelsen
Dette er den femte gang, PwC udgiver ‘C25 Tax Transparency’. Vi har gennemgået skatteoplysninger for perioden januar 2023 til december 2023 offentliggjort af virksomhederne noteret i C25-indekset pr. 31. december 2023. Undersøgelsen er baseret på offentlige oplysninger såsom årsrapporter, skatterapporter og bæredygtigheds-/ESG-rapporter, der er offentliggjort senest den 5. april 2024.

Vedhæftede filer

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Unge i Vejle- og Kolding-området får privatøkonomi på skoleskemaet5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 7. og 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I starten af april starter tiltaget op på skoler i Vejle- og Kolding-området.

Ny afgørelse fra Skatterådet: Smartwatches er omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

PwC har i en sag for Skatterådet d. 19. marts 2024 spurgt ind til, om man som medarbejder skal beskattes af et smartwatch, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed. På baggrund af den teknologiske udvikling og smartwatches funktionalitet har Skatterådet fastslået, at smartwatches er underlagt de samme regler for beskatning som telefoner, når de stilles til rådighed af arbejdsgivere til deres medarbejdere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye