HusCompagniet A/S

HusCompagniet fastholder forventninger til 2024

Del

Nordens største hus-bygger leverer omsætning og indtjening som ventet i årets første kvartal og fastholder forventningerne til resten af året. Fokus på kvalitet, effektiv projekteksekvering og skarp omkostningskontrol har forbedret bruttomarginen. 

I et fortsat udfordrende marked er HusCompagniet kommet igennem 1. kvartal med en forbedring af bruttomarginen til 25,0 procent fra 22,7 procent i sammenligningsperioden, selvom omsætningen som ventet faldt til DKK 483 mio. fra DKK 656 mio. efter et fald i afleveringer som følge af lavere salg i 2023. Fremgangen i bruttomarginen var drevet af lavere materialeomkostninger end forventet og effektiv projekteksekvering i rækkehussegmentet. Driftsresultatet (EBITDA) efter særlige poster udgjorde DKK 21 mio., hvilket svarer til en EBITDA-margin på 4,4 procent, og EBIT udgjorde DKK 9 mio. 

"Vi leverede omsætning og indtjening i overensstemmelse med vores forventninger i et fortsat udfordrende marked, og gennem et vedvarende fokus på kvalitet, fast prissætning og streng omkostningskontrol er vi glade for at kunne løfte vores bruttomargin. De makroøkonomiske forhold viste spæde tegn på bedring på det danske marked i form af gradvis forbedret forbrugertillid, fortsat høj beskæftigelse, faldende inflation og stabilisering af renteniveauet. Selvom vi fastholder vores forventninger til 2024, er markedet stadig præget af høj usikkerhed og lav sigtbarhed”, siger Group CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen og fortsætter:

"Som forventet har vi i 1. kvartal oplevet øget aktivitet, hvilket også afspejles i vores salg, der stiger med 20 procent til 272 enheder fra 226 enheder i 1. kvartal 2023. Fremgangen er drevet af parcelhusmarkedet, hvor vi også har afholdt et stigende antal møder med potentielle kunder, men samtidig kan mærke en længere beslutningstid fra første kontakt til underskrevet kontrakt. På rækkehusmarkedet indgik vi flere mindre aftaler på i alt 88 rækkehusenheder, der bidrager til at sikre en diversificering af vores projektportefølje med sager af varierende størrelse”, afslutter Martin Ravn-Nielsen. 

På baggrund af resultaterne i 1. kvartal 2024 bekræfter HusCompagniet forventningerne til 2024 om en omsætning på 2,3-2,6 mia. kr., EBITDA på 80-130 mio. kr. og EBIT på 30-80 mio. kr.

Billeder

Download
Martin Ravn-Nielsen, Group CEO i HusCompagniet
Martin Ravn-Nielsen, Group CEO i HusCompagniet
Download
Download

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energivenlige løsninger til projektering og byggeri.

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye