CO2-afgift på landbrug i pagt med vand, sol, vind og skov

Alle sektorer skal bidrage med en CO2-reduktion. Det skal de for at Danmark kan opfylde det klimamål for 2030, som er dikteret af Folketinget.

”En CO2-afgift på landbruget kan bidrage til at reducere klimabelastningen og samtidig lette presset på miljøet. Det kan blandt andet ske ved hjælp af skovrejsning, hvor man på arealerne også inddrager hensyn til grundvandsbeskyttelse. Og der er akut brug for at oprette grundvandsparker, da over halvdelen af alle drikkevandsboringer har spor af pesticider og kemikalier,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Klimaforandringerne foregår i et hurtigere tempo, end samfundet kan nå at omstille sig til.

”Det ser vi blandt andet ved de stadig større mængder nedbør, der udfordrer byer, infrastruktur og landbrugets dyrkningsflader. Klimaforandringer med henholdsvis megen nedbør og tørke, udfordrer landmænd, hvorfor det er hjælp til selvhjælp med en CO2-afgift på landbruget. Vi ser også, at grundvandet, naturen og vandmiljøet er under et voldsomt pres fra produktion. Det problem er en skal-opgave for Christiansborg,” siger Carl-Emil Larsen.

Flere hensyn 

Der er i Danmark mange ønsker til, hvordan man skal anvende landets relativt små arealer. Fra mange sider er det derfor slået fast, at man så at sige bliver nødt til at bruge dem flere gange. Anbefalingen til grøn trepart fra ekspertudvalget til en grøn skattereform omhandler blandt andet tilskud til rejsning af 250.000 ha skov. Når man udtager landbrugsområder for at plante træer på arealerne, så løser man flere udfordringer.

”Der skal være plads til at dyrke fødevarer til mennesker, beskytte drikkevand og vandmiljø, skabe plads til naturen, ligesom der skal opstilles flere solceller og vindmøller til grøn energi. Der er ingen tvivl om, at skovrejsning både kan gavne drikkevand, klima, vandmiljø og natur på samme tid og derved være en nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget,” siger Carl-Emil Larsen, som blandt andet leverer det budskab på DANVAs konference ’Klima, land og vand’ i Festsalen på Nationalmuseet torsdag 2. maj.

Hvis der afsættes arealer til grundvandsbeskyttelse, og der rejses skov og/eller opstilles solceller eller vindmøller (under forudsætning af, disse ikke forurener), så bør det udløse en ’rabat’ til landbruget, foreslår DANVA.

”Vi har tidligere set den model anvendt i forbindelse med CO2-afgiften på den mineralogiske sektor (f.eks. Aalborg Portland og Rockwool). Tager man landbrugsarealer ud af drift, og bruger dem til grundvandsbeskyttelse, og skovrejsning, så vil der samlet set blive et mindre dyrkningsområde og dermed en mindre CO2-udledning. Der vil oveni være en stor gevinst ved CO2-fangsten og fotosyntesen i de træer, der plantes og vokser op. Solceller og vindmøller bidrager samtidig til den grønne omstilling og er på den måde også en klimagevinst på landbrugsarealerne,” siger Carl-Emil Larsen.

Lavbundsjorde og løsninger

DANVA understreger samtidig, at det vil være godt for klima og vandmiljø, at der udtages lavbundsjorde.

”Her vil det i øvrigt være interessant for vandselskaber at få adgang til de lavtliggende ådale, der kan anvendes til vandparkering af de stigende mængder nedbør. På den måde forsinker man vandmasserne ude på landet i at løbe ind og ødelægge byrum,” siger Carl-Emil Larsen.

Økonomiminister, Stephanie Lose, der deltager på DANVAs konference og sidder for bordenden i den grønne trepart, har tilkendegivet, at hun er positiv overfor multifunktionelle løsninger med blandt andet grundvandsbeskyttelse og skovrejsning som nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget.

Udover økonomiministeren deltager også miljøordførerne Anne Paulin (S), Erling Bonnesen (V) og Carl Valentin (SF), ligesom der er oplæg fra L&F, DN, Klimaskovfonden, Better Energy, Velliv, Coca-Cola, Hedeselskabet og selvfølgelig DANVA.