Ny redegørelse: Danmark er en central drivkrafti Europas digitale udvikling

Del

Danmark er langt fremme i den digitale udvikling sammenlignet med øvrige europæiske lande, men står også med flere udfordringer. Det viser en ny redegørelse.

En ny rapport fra Digitaliseringsministeriet viser, at Danmark på mange parametre ligger i førerfeltet, når det gælder digitalisering. Både i forhold til befolkningens digitale færdigheder, digital infrastruktur, virksomhedernes digitale omstilling og digitalisering i den offentlige sektor. Danmark ligger desuden helt i front i EU’s måling af virksomhedernes brug af kunstig intelligens.

Det viser rapporten ’Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling’, som giver en status på digitaliseringen bredt set i samfundet og i erhvervslivet. Den ser også på, hvordan Danmark klarer sig i forhold til blandt andet borgerens digitale færdigheder og digital inklusion.

Danmark ligger fint med i front på de fleste parametre. Men der er plads til forbedring, når det gælder befolkningens digitale færdigheder og antallet af it-specialiser. De danske små og mellemstore virksomheder er heller ikke så digitale, som de store virksomheder. Og SMV’ernes digitale sikkerhedsniveau er trods forbedringer fortsat udfordret.

”Digitalisering skaber velstand og vækst i både virksomheder og i vores samfund. Derfor arbejder jeg som digitaliseringsminister for, at Danmark også i fremtiden er et af de lande i verden, som er længst fremme, når det gælder en ambitiøs og ansvarlig digitalisering. Men hvor vi også har øje for dem, hvor det digitale er svært. Vi har for kort tid siden lavet en digitaliseringsstrategi, som sikrer både digital udvikling og leverer løsninger på de udfordringer, vi står over for. For eksempel indfører vi teknologiforståelse i folkeskolen og giver uddannelserne et digitalt løft. Det er med til at give danskerne bedre digitale færdigheder og sikre, at vi får flere it-specialister”, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.

Om Redegørelsen

  • Redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling giver en status på digitaliseringen i Danmark.
  • Rapporten redegør for forskellige emner som borgernes digitale færdigheder og adfærd, virksomhedernes digitalisering, digitale rammevilkår og infrastruktur, samt offentlig digitalisering.
  • Redegørelsen udkommer én gang årligt og er blevet udgivet i mere end 20 år.

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Ny undersøgelse: Over halvdelen af 16-17-årige kvinder har været udsat for uønskede befamlinger, trusler, seksuel afpresning eller seksuelle overgreb5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Seksuel chikane og sexistisk adfærd er for første gang nogensinde undersøgt på tværs af samfundet. Undersøgelsen har særligt fokus på unges oplevelser af seksuel chikane på blandt andet arbejdspladsen, på uddannelsen, i fritiden og på nettet. Undersøgelsen sætter også fokus på, hvordan omgivelserne reagerer på seksuel chikane.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye