Aarhus Universitet

Victor Albeck-prisen: Han gør kunstig intelligens endnu klogere

Del

Professor Alexandros Iosifidis modtager Victor Albeck-prisen for sin opsigtsvækkende forskning i kunstig intelligens, som han arbejder for skal komme endnu flere mennesker til gavn – på en ansvarlig måde.

Professor Alexandros Iosifidis’ forskning sætter maskiner i stand til at lære endnu bedre og udføre opgaver endnu hurtigere. Målet er en større automation inden for en bred palette af anvendelsesområder.

Den græskfødte professors forskning har indtil videre fundet anvendelse i en lang række sammenhænge. Han skubber hele tiden til grænserne for, hvad der er muligt. Han har arbejdet med at understøtte ældre menneskers uafhængige liv i deres hjem ved hjælp af robotteknologi, han har udviklet algoritmer til finanssektoren, som kan forhindre børssvindel, og han har forbedret droners evne til at analysere visuel information fra luften.

Alexandros Iosifidis er involveret i flere projekter, blandt andet det europæiske projekt PANDORA. Her samarbejder han med en lang række partnere om at skabe AI-løsninger, der for eksempel kan gøre bygninger mere intelligente. Målet er at gøre indeklimaet mere komfortabelt for brugeren f.eks. i forhold til temperaturskift.

Læs mere om professor Alexandros Iosifidis

Victor Albeck-prisen overrækkes ved et prisuddelingsarrangement på Aarhus Universitet d. 29. maj - læs mere og tilmeld dig

Nøgleord

Kontakter

Professor Alexandros Iosifidis: ai@ece.au.dk, 93 50 88 75

Billeder

Professor Alexandros Iosifidis
Professor Alexandros Iosifidis er én af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens. Sammen med sine forskerkolleger åbner han det næste kapitel i teknologiens historie, hvor målet er at automatisere og demokratisere maskinlæring.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye