OK udvider ladeinfrastrukturen i flere danske kommuner
OK er i fuld gang med at tilføje flere tusinde nye ladepunkter på tværs af hele landet, så det bliver endnu nemmere at være elbilist
Det bliver nemmere og nemmere at finde en ladestander i det offentlige rum, når man er på farten, til en fritidsaktivitet, på arbejde eller ude at handle og har brug for at oplade sin bil. Det skyldes blandt andet, at der bliver gennemført adskillige kommunale udbud om opsætning af ladestandere på offentlige arealer landet over.
OK er godt i gang med at etablere de ladestandere, som selskabet løbende har vundet i kommunale udbudsrunder.
”Vi nærmer os 2000 offentlige ladepunkter, og der er endnu flere på vej - heraf kommer en del via kommunale udbud,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør på e-mobilitet, og fortsætter:
”De kommunale udbud spiller en central rolle i vores bestræbelser på at etablere et landsdækkende ladenetværk til elbilister, fordi de er med til at sikre, at der fx kommer opladningsmuligheder ved skoler, idrætsanlæg, i sommerhusområder og nær indkøbsmuligheder. Samtidig sikrer de kommunale udbud også, at beboere i lejligheder, der ikke har mulighed for at installere egen hjemmeladeløsning, får adgang til opladning i nærheden af deres hjem.”
Siden 2023 har OK vundet 46 kommunale udbudsaftaler fordelt på i alt 18 kommuner. Derudover har OK også vundet offentlige udbud fra Vejdirektoratet og Professionshøjskolen UCN.
”Ved at øge antallet af tilgængelige opladningsmuligheder gør vi livet nemmere for elbilisterne, for det reducerer både den tid og det besvær, som de kan opleve i deres søgen efter strøm,” siger Kenneth Risborg Korsgaard.
Her etableres de kommunale ladepunkter
Nedenfor ses en liste over antallet af OK-ladepunkter, der er indgået kontrakt om i de forskellige kommuner. Ladepunkterne vil være tilgængelige for alle.
- Københavns Kommune del 1: 340 ladepunkter.
- Københavns Kommune del 2: 187 ladepunkter.
- Nyborg Kommune: 110 ladepunkter.
- Høje-Taastrup Kommune: 60 ladepunkter.
- Gribskov Kommune: 36 ladepunkter.
- Haderslev Kommune: 134 ladepunkter.
- Aabenraa Kommune: 26 ladepunkter.
- Kalundborg Kommune: 42 ladepunkter.
- Kolding Kommune: 193 ladepunkter.
- Guldborgsund Kommune: 40 ladepunkter.
- Hillerød Kommune: 28 ladepunkter.
- Furesø Kommune: 64 ladepunkter.
- Svendborg Kommune: 10 ladepunkter.
- Vordingborg Kommune: 56 ladepunkter.
- Brøndby Kommune: 82 ladepunkter.
- Glostrup Kommune: 16 ladepunkter.
- Gentofte Kommune: 26 ladepunkter.
- Odsherred Kommune: 8 ladepunkter.
Samlet set vil der blive etableret 1458 kommunale OK-ladepunkter.
Udover ovennævnte ladepunkter er OK også godt i gang med etableringen af offentligt tilgængelige lyn- og hurtigladepunkter ved nuværende og kommende OK-lokationer, Coop’s butikker, Elgigantens butikker samt ved flere andre virksomheder og foreninger.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Optimér dit strømforbrug: I de solrige eftermiddagstimer får du mest el for pengene29.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Førhen var strømmen billigst om natten, men nu er det i stigende grad i de solrige eftermiddagstimer, at elkunderne kan få mest el for pengene. Få tips til at udnytte de billige timer her
OK giver brugte ladebokse nyt liv11.4.2024 08:20:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2024 kan OK’s private kunder vælge at leje en brugt ladeboks. Lanceringen af denne cirkulære løsning skal fremme genbrug og mindske nyindkøb
OK-chaufførteam underviser skolebørn i trafiksikkerhed10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den landsdækkende kampagne OK på Vej består af en række skolebesøg, hvor et chaufførteam fra OK underviser elever på mellemtrinnet i trafiksikkerhed og supplerer med praktiske øvelser ved en tankvogn i skolegården. I den kommende uge besøger OK den første skole, som er Lindevangskolen på Frederiksberg
OK vinder nyt udbud til elbiler i Nordsjælland8.4.2024 12:50:43 CEST | Pressemeddelelse
Gribskov Kommune har for nylig afgjort et nyt udbud om offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler, og i den forbindelse skal energiselskabet OK hjælpe med at løse behovet for flere ladepunkter i den nordsjællandske kommune
OK med nyt rekordresultat4.4.2024 11:42:42 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen OK er kommet flot igennem 2023 med et rekordresultat på 1,1 mia. kroner før skat. Selskabet vil fortsat bruge den største del af indtjeningen på at investere massivt i transformationen af forretningen, herunder især e-mobilitet, fortæller CEO Michael Løve
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum