Nivaagaards Malerisamling

Barokkoncert, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen - og snart er gækken løs

Del

Med afsæt i den aktulle særudstilling Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark inviterer Nivaagaards Malerisamling til koncertforedrag om hollandsk barokmusik, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen, der mestrer hverdagens fortællinger - og museets traditionsrige påskearrangement 'Gækken er løs' med æggestafet i parken og det kreative værksted: Fra kop med skår til hønsegård. Vi holder af hverdagen!

Koncertforedrag: Hollandsk barokmusik i toner og ord
Torsdag 14. marts kl. 19.30
Barokken har med den aktuelle særudstilling Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark for alvor indtaget Malerisamlingen, og denne aften udforskes lydsiden af den hollandske barok i et koncertforedrag arrangeret i samarbejde med Copenhagen Baroque Festival. Gæsterne kan glæde sig til et klingende koncertforedrag om den hollandske baroks kendte og ukendte komponister og værker, hvor musikerne vil gøre historien levende med musikstykker kurateret til anledningen. 

Copenhagen Baroque Festivals kreative producent Trine Heide fortæller, ledsaget af den internationale barok-trio på scenen:  
Gambe: Reiko Ichise (Japan/London)
Violin: Aureliusz Goliński (Polen)
Blokfløjte: Bolette Roed (Danmark) 

Billetkøb via hjemmesiden nivaagaard.dk Pris: 120 kr. inkl. entre til museets udstillinger / 10% til årskortholdere. Cafeen serverer før arrangementet aftenens ret til 160 kr., som kan bestilles via billetkøb.

null

Forfatteraften med Jens Smærup Sørensen
Tirsdag 12. marts kl. 17
Oplev hverdagen i litteraturen, når forfatter Jens Smærup Sørensen fortæller om sin seneste roman Evigt i tiden i samtale med litteraturformidler Lea Fløe Christensen. Evigt i tiden udkom i 2023 og er en moderne historisk roman om et ægteskab; om hvordan vi er blevet - og stadig bliver - den, vi er. Romanen foregår i tre forskellige tidsaldre, men personerne er hele tiden de samme: Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger i landbruget, gennem industrialiseringen og i nutiden, hvor vores hovedpersoner må forholde sig til en ny, miljøbevidst offentlighed.

Jens Smærup Sørensen skriver ofte med landsbyen som ramme for helt almindelige mennesker, der møder konflikter mellem det traditionelle og det moderne, og er en af landets mest populære og produktive forfattere. Han fik i 2007 sit store folkelige gennembrud med romanen Mærkedage, der skildrer den gamle bondekulturs opløsning i en moderne verden. Han har modtaget en lang række litteraturpriser, heriblandt Blicherprisen og De Gyldne Laurbær.

Billetkøb via hjemmesiden nivaagaard.dk. Pris 100 kr. inkl. entre til museet / 30% til årskortholdere. Cafeen serverer før arrangementet aftenens ret til 160 kr., som kan bestilles via billetkøb. 

null

Gækken er løs: Påskeværksted og æggeløb!

Søndag 17. marts

Kl. 11-14: Kreativt værksted: Fra kop med skår til hønsegård 
I værkstedet kan du lave kyllinger og indrette små hjem til dem i gamle ting fra hverdagen. Huskunstner Marina Pagh viser, hvordan der kan formes høns og kyllinger i materialer som pap, ståltråd og garn. Kun fantasien sætter grænser, når dit hønsehus skal indrettes.

Tag din egen gamle gryde, kop, kurv eller skål med hjemmefra eller få en på museet.

Kl. 14: Æggeløb i parken!
Traditionen tro inviteres alle til æggeløb i parken omkring museet. Hvem kan mon holde ægget på skeen, og hvem kommer først? Vi mødes ved den røde skulptur foran museet.

Gratis deltagelse i både værksted og æggeløb, man møder bare op.

Kontakter

Billeder

Links

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

The Nivaagaard Collection presents in 2024: 'Rembrandt Reunited' and 'The joy of everyday life - in the Netherlands and Denmark'26.1.2024 13:15:57 CET | Press release

In 2024, The Nivaagaard Collection in North Zealand, Denmark, begins an ambitious exhibition year January 28 with the special exhibition The joy of everyday life - in the Netherlands and Denmark, where visitors can look forward to beautifully curated everyday moments in famous masterpieces, and forgotten treasures from the exuberant 17th century Dutch art scene and the 19th century Danish Golden Age. In September, the museum opens its doors to a historic moment with the focus exhibition Rembrandt Reunited, where two Rembrandt portraits are brought together following 223 years of separation. An international team of researchers is working hard to find out if the two paintings are related before The Nivaagaard Collection's Rembrandt painting Portrait of a 39-year-old Woman from 1632 gets a visit from The Metropolitan Museum of Art's Portrait of a 40-year-old Man from New York.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye