Nørrebro Bibliotek vinder publikumspris ved Københavns Kommunes bygningspræmiering
27.4.2021 10:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Vinderen er fundet: Nørrebro Bibliotek vinder publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering.
Biblioteket flyttede i 2019 sammen med Nørrebrohallen i den over 100 år gamle sporvognsremise på Den Røde Plads midt på Nørrebro. Ombygningen, der blev foretaget i forbindelse med bibliotekets indflytning, er så vellykket, at københavnerne har kvitteret med publikumsprisen ved årets bygningspræmiering i Københavns Kommune.
”Indflytningen af Nørrebro Bibliotek i sporvognsremisen er en kæmpe succes. Udefra er der ikke sket den store forandring, men inden for de smukke porte lander man i en lille by i byen med stræder og gader, små pladser og samlingspunkter for folk i alle aldre. Stedet indbyder i høj grad til fællesskab og fordybelse,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
I alt blev 2.707 stemmer afgivet til publikumsprisen.
Samtidig med vinderen af publikumsprisen offentliggøres de præmierede byggerier ved årets bygningspræmiering i Københavns Kommune.
Bedømmelsesudvalget har besluttet at præmiere otte af årets ti nominerede byggerier: Cityringens stationer, Frihedsmuseet, Træhus i Sydhavnen, Nørrebro Bibliotek, Københavns Museum, Sankt Joseph Seniorbofællesskab & Plejecenter, Enghaveparken inkl. Boderne samt Amager Bakke.
Fakta
- Tidligere vindere af publikumsprisen:
- 2018: Axel Towers
- 2019: Amaryllis Hus
- 2020: Hotel Ottilia
- De ti nominerede byggerier ved årets bygningspræmiering var Cityringens stationer, Frihedsmuseet, Træhus i Sydhavnen, Nørrebro Bibliotek, Københavns Museum, Sankt Joseph Seniorbofællesskab & Plejecenter, Enghaveparken inkl. Boderne, Amager Bakke, Charlottetårnet samt Lille Langebro.
- Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
- Almindeligvis afholdes selve præmieringen som et event i Festsalen på Københavns Rådhus. Af hensyn til den nærværende coronasituation offentliggøres de præmierede byggerier i stedet på kk.dk/bygningspraemiering.
Fotos af de præmierede byggerier kan findes via link nedenfor. Billederne kan frit benyttes ved redaktionel omtale af Københavns Kommunes bygningspræmiering. Fotograf fremgår af de enkelte billeders filnavne.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentKultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune
Tlf:61142076fw5q@kk.dkLinks
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
København giver scenen til fremadstormende og uprøvede kunstnere24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. og 5. september samles en lang række kunstnere fra det københavnske vækstlag til ’Debut Fest’ i Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter. Her får kunst, der endnu er på vej, plads i en professionel ramme – og publikum mulighed for at opleve nye stemmer, før de finder vej til de mere etablerede scener og udstillingssteder.
Oplev svævende heste, akrobatik og magi, når Københavns Gadeteaterfestival indtager byen21.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De københavnske gader, pladser og parker bliver forvandlet til teaterscener, når Københavns Gadeteaterfestival finder sted fra den 23.-30. august 2026.
Nu får 30.000 københavnske børn billet til teatret3.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan vuggestuer, børnehaver og skoleklasser i Københavns Kommune bestille en tur i teatret. Det er en del af ’En-Til-Alle’-ordningen, der skal styrke børnenes møde med kultur.
Nyt uafhængigt ekspertudvalg er blevet udpeget. Nu skal de sætte retningen for Københavns kulturliv2.7.2026 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget, der består af syv medlemmer med forskellige erfaringer og perspektiver fra kultur-, samfunds- og erhvervslivet, skal granske rammerne for Københavns kulturliv og sætte en ny, ambitiøs og langsigtet retning for udviklingen af hovedstadens kulturliv.
Øger beredskab ved strand og havn i weekenden26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme sommervejr i de kommende dage får Københavns Kommune til at indsætte ekstra livreddere og øge indsatsen fra Havne- og Natteværter. Det skal bidrage til en tryg og sikker weekend ved vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum